Toornaarsuk er den største og mest kraftfulde hjælpeånd en åndemaner kan skaffe sig. Den optræder som en stor, fed sæl med armslange rødlige forluffer. Munden er stor, bred og rød. Hjælpeånden er så kraftfuld, at den kan bevæge sig uhindret gennem fjeld og jord, men oftest svømmer den i dybet lige over havbunden.