Malekursus på Mors

Velkommen til Mors med blyant, farver, lærred og pensel.

Der afholdes IKKE malekursus i 2021:  Galleri BORK holder igen nogle dejlige kursusdage i tegning og maleri på naturskønne Mors, hvor du i selskab med andre kunstinteresserede kan dyrke din interesse for at tegne og male. Vi må fortsat tage hensyn til pandemien Covid-19. Jeg holder til næste år kun 1 kursus, og jeg begrænser antallet af kursister på sommerens malekursus til 6 deltagere. Efter aftale med kursisterne holdes der afstand, foretages der afspritning og bruges der mundbind.

Der arbejdes i marken

Foruden at formidle teknisk viden på kurserne er det formålet at få den enkelte kursist til at opleve glæden ved at se, tegne og male. Imidlertid må du være indstillet på al slags vejr og have regntøj, en tyk trøje med i tasken og måske også badetøj. Medbring gerne en sammenklappelig stol. Kursusstedet er desværre ikke handicapvenligt.

Undervisningen tager udgangspunkt i det, den enkelte kursists niveau og det den enkelte ønsker at arbejde med hvad angår motiv og materialer (olie, akryl, akvarel, æggetempera, tegning m.m.). Min opgave vil bl. a. være af rådgivende karakter. Hvis der er stemning for det, vil jeg under kurset i 2021 demonstrere opspænding af malelærred, præsentere oliefarver, æggetempera, gouache og/eller akvarelfarver. Efter behov tilbydes også gennemgang af andre materialer

    • Den enkelte kursist skal medbringe materialer så som lærred, papir, farver (herunder pigmenter), pensler osv. som vedkommende ønsker at arbejde med. Hvis nogen måtte ønske det, kan jeg godt rådgive i og bestille materialer, som betales af den enkelte. Jeg har lette staffelier, som kan lånes, men man er også meget velkommen til at medbringe sit eget staffeli.
      Afhængig af vejret vil jeg foreslå en samlet hel- eller halvdagstur med skitseblok og måske male-tegnegrej. Desuden vil vi en eftermiddag besøge Morsø Kunstforenings aktuelle udstilling (entré 30,-kr.), men ellers er det op til den enkelte kursusdeltager, hvorvidt hun/han vil blive i lokalområdet og arbejde.
    • Jeg åbner værkstedet hver morgen kl. 9 og vi samles omk. kl. 10 over en kop kaffe og en dialog om dagens indhold, herefter begynder arbejdet med motiverne. Frokostpause fra kl. ca. 12-13. Vi samles igen kl. ca. 14.30 til en kop the/kaffe med frugt og/eller småkager. Hvis det ønskes gennemgås dagens resultater omk. kl. 16.  Atelieret lukkes ca. kl. 17.
    • Efter “fyraften” er det almindeligt, at nogle kursister finder sammen i fællesskab for at spise, opleve øen, landskaber i Thy, et havbad ved Stenbjerg eller by-livet i Nykøbing.
    • I atelieret er der kaffemaskine, kogekedel, komfur og køleskab, så der vil kunne tilberedes kaffe/te og mad i begrænset omfang, og køleskabet kan bruges til opbevaring af frokosten, der kan købes i Superbrugsen i Ø. Jølby.
      K
      ursusholdet :

      Der afholdes IKKE malekursus i 2021

      *Prisen pr. kursus er 2.500,-kr. (incl. 25% moms) for 5 dage fra mandag kl. 9.00 til og med fredag kl. ca. 17. Prisen indeholder ikke kost og logi.  Jeg kan være behjælpelige med booking af overnatning. 

Respons efter kurset i 2018, enkelte citater fra kursister: *“Jeg havde en fantastisk og lærerrig uge på Galleri BORK. – dejligt sted og dejlige kursister. Min rygsæk blev fyldt med så megen ny viden og indtryk”. – *” Det var super inspirerende og lærerrigt og desuden virkelig hyggeligt. – *”Tak for en rigtig dejlig, kreativ og aktiv uge. Jeg er i den grad blevet inspireret til at gå videre med maleriet”.

Datoer og kontakt:
Kursusforløbet varer fra mandag morgen kl. 9 til og med fredag omk. kl. 17. Jeg har planlagt 1 kursus i sommeren 2021: 1) Uge nr. 30 (26. – 30/7 ) pt. 6 ledige pladser.  Kurset afsluttes om fredagen med en lille fernisering af ugens arbejder, hvor også pårørende er velkomne.

Der arbejdes i atelier

  • Tilmelding sker telefonisk: mobil 6165 8661 eller bedst pr. mail: j.bork@live.dk
  • Selve kursusprisen på 2.500,-kr. (incl. moms) indbetales senest 6 uger før kursusstart til Nordea Bank reg.nr: 2294 kontonr. 6277-306-229. Husk afsender og kursusnummer (uge nr.).
  • Eventuel afmelding skal foretages senest 3 uger før kursusstart. Ved senere framelding indtil 1 uge før kursusstart mistes depositum på 1.000,-kr. Fra og med mandagen før kursusstart og herefter gives ikke refundering på betalt kursus. Hvis Jeg aflyser et kursus tilbagebetales hele beløbet.