I gamle dage var alle fugle hvide, og så skulle Ravnen og Islommen tegne mønstre på hinandens fjer. Ravnen begyndte at smykke Islommen, men da den var færdig, var Islommen så misfornøjet med sit mønster, at den samlede alt sit spyt i munden og sendte det hen over Ravnen, så den blev helt sort. Siden den tid har alle Ravne været sorte. Men Ravnen blev så rasende, at den overfaldt Islommen og forslog dens hofter, så den ikke kunne gå. Det er derfor, Lommen halter, når den kommer op på land.
Uddrag af: ”Knud Rasmussen – MINDEUDGAVE”, udgivet af Peter Freuchen, Therkel Mathiassen & Kaj Birket-Smith, Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag 1934.
Ved du, hvorfor Ravnen bare er sort, så kedelig sort? Det skylder den sin stædighed. Nu skal du bare høre:
Det var i de tider, da alle fugle skulle have deres farver og mønstre i fjerdene. Så mødtes Ravnen og Ømmerten (Islom) og blev enige om at smykke hinanden.
Ravnen tog først fat og tegnede Ømmerten sort med smukke hvide mønstre.
Ømmerten, som syntes, at det var smukt, gjorde gengæld og tegnede Ravnens dragt ganske som sin egen.
Men da blev Ravnen vred og fandt sit mønster hæsligt, og Ømmerten, som blev ærgerlig over Ravnens vrøvl, klattede den sort over det hele.
Ser du, således gik det til, at ravnen blev sort.
Uddrag af: ”Knud Rasmussen, Inuit Fortæller grønlandske sagn og myter” bind III, Bogans Forlag 1981. Fortalt af Nuisartoq (Rosine) fra Igdlukasik.