Et par forældreløse pigebørn blev forladte af deres husfæller, da disse drog ud om foråret. Nær ved at omkomme af sult prøvede de at følge efter dem over land, og kom til en sandet strandbred. På sandet lå der en haj, og da de talte om deres nød, sprang den ud i vandet og sagde til dem, at de skulle sætte sig på dens ryg, den ville hjælpe dem.

De satte sig på den, og den svømmede ud til en af yderøerne, hvor den lod dem bygge et hus med plads i for den selv. Hajen forblev hos dem og forsørgede dem med sælhunde. Senere kom engang en af deres ubarmhjertige husfæller, som selv var kommet i hungersnød, og som de nu sendte gaver med kajakken.

Uddrag: H. Rink ”Eskimoiske Eventyr og Sagn, supplement”, C.A. Reitzels Boghandel 1871.