”Tupilaasaq” er ligesom en tupilaq, altså ikke en rigtig tupilaq. Figuren her er udhugget i mørk granit og udformet som en rigtig tupilaq kunne have set ud.

En rigtig tupilaq ville i dette tilfælde bestå af en død krop f.eks. fra en lille død sæl, hovedet kunne stamme fra et barnelig, lemmerne bestå af en sælluffe, en fuglevinge, bagbenet fra en hare og halen af en fisk.

De forskellige dele til tupilaqqen sys – i det skjulte tæt på et vandløb – sammen til en dukke. Den trolddomskyndige afslutter sit arbejde med at ornanere tupilaqqen ind i gabet, hvorved den får liv og modtager sin ordre på drab. Derefter sættes den ud i vandløbet for at kunne opsøge sit offer. Hvis offeret opdager tupilaqqen inden den når ham, kan han være heldig at vende tupilaqqen, så den i stedet opsøger sin ophavsmand for at udføre sit forehavende.