Tupilak beskrevet af Kirsten Thisted i bogen: Jens Kreutzmann Fortællinger & akvareller, forlaget Atuakkiorfik 1997.

Tupilakken var i gamle dage et ulykkesdyr, skabt ved magi og hekseri når man ville skade andre. Først måtte man samle forskellige ting, og deriblandt noget som havde tilhørt den man ville skade: Noget af vedkommendes hår eller negle, eller lige så godt: Et stykke af vedkommendes fangstdyr, eftersom fangsten og fangeren opfattedes som meget nært forbundne. Af sammenstykkede dele skabte man nu dette ulykkesdyr, som sugede liv ved kønsdelene af sin skaber. Efter således at være kommet til live sattes tupilakken ud i en elv – processen foregik som regel langt inde i landet, fjernt fra bopladsen – og fik besked på hvem den skulle ramme. Eneste ulempe ved det var, at modstanderen eventuelt kunne være i besiddelse af så stærke amuletter, at tupilakken måtte opgive angrebet, i hvilket tilfælde den kunne finde på at vende sig imod sin ophavsmand.

Link til :Tupilak artikel fra dansk Wikipedia.