En mand og en kvinde havde en stor børneflok, men udelukkende piger. Den mellemste af pigerne blev altid udskældt og mobbet af både forældre og søstre. Hun græd meget, så hendes øjne var små og altid røde. Hun gik usselt klædt, og hendes kamikker var uden strømper, og hun gik dårligt.

En dag blev der som sædvanlig uenighed i familien, og det gik igen i særlig grad ud over den mellemste søster. Moderen slog hende i ansigtet, så blodet stod ud af næsen på hende. Derpå jog de hende ud af huset. Pigen gik grædende til fjelds med blodig næse, bestandigt gående på kamikskafterne, idet hun samtidig kaldte på sin mor og far.

Oppe i fjeldet faldt pigen med blødende næse ud i en indsø og forvandledes til en Rødstrubet Lom. Det røde på fuglens hals stammer fra næseblodet. Lommens øjne er røde og ganske små, hvilket skyldes den megen gråd, og den går dårligt på fødderne. Lommens skrig minder om et grædende barn, der kalder på sine forældre og storesøster: ”Ah! Ah! Ataata! Anaana! Angaju! Ah! Ah!”

Genfortalt efter: Meddelt af C. Lytzen ”Grønlandske Sagn” 1973.