Uddrag: Knud Rasmussen ”Festens Gave”, Gyldendal 1929 fra ”Myten om alt livs begyndelse”.

”… Det første, Fader Ravn gav menneskene at spise, var bær, der var vokset frem mellem alt det, han havde plantet. Men det, der kunne plukkes af planter eller graves ud fra rødder, var ikke tilstrækkeligt. Derfor måtte anden føde skaffes, og dyrene blev til. Ravn formede dem af ler, ligesom mennesket, alle slags dyr på jorden, i luften og i havet. Og han viste dem frem for menneskene og fortalte, at dem skulle de siden leve af; det skulle være deres spise, når de havde lært at jage dem. Men det var ikke let. Der var mørkt på Jorden. øjnene så intet; skulle man gå, måtte man føle sig frem med hænderne og rette sig efter det, som ørerne kunne høre. Alt var lyd.
Menneskene hører renstyre, der hoster med dybe strubetoner, ulve, der tuder, landbjørne, der brummer, ræve, der hyler: ”Kak-kak-kak!” I havet snøfter sæler, hvalrosser hvæser, og hvaler puster. Fugle skriger og synger, insekter summer. Man hører vindenes sus i skovene, bladenes hvislen og hvisken, brændingen bryder mod kysterne.
Man er omsluttet af liv, der kun fornemmes gennem lyde; men intet ses, overalt famler man sig frem i mørke, og det er ikke let at leve…”

Fortalt af Apákak.