Uddrag af: Knud Rasmussen, ”Inuit fortæller grønlandske sagn og myter”, bind 1. Forlaget Bogan 1981.

Der var engang en konebåd, der kom roende fra det store fjeld, Naujarssuit. Midt i båden sad en lille forældreløs pige med sin hund. Konebådens styrmand var en svær, bredskuldret mand med ondt sind. Han så sig pludselig gal på den lille forældreløse pige, greb hende i skulderen og kastede hende over bord. Det samme gjorde han ved hendes hund. Den lille pige forsøgte at træde vande og svømme, og idet hun kom op igen ved siden af konebåden, greb hun fat i dens ræling, men konebådens styrmand greb sin økse og huggede efter hendes hånd, og han ramte den således, at hendes pegefinger og langemand blev hugget helt af og faldt ud i vandet.

Den lille pige mistede sit tag i konebådens ræling og begyndte at synke sammen med sin hund. Lige i det øjeblik hun kom ned under vandet, fik hun en svimlende, kvælende fornemmelse, men det var kun et øjeblik, så gik det over, og derefter var hun hele tiden ved fuld bevidsthed og lagde nøje mærke til alt, hvad der hændte hende, idet hun stadig sank dybere og dybere ned i vandet……