Især om vinteren var jeg ofte på rypejagt med mine hunde og slæde. Jeg kørte som regel på kanten af fjordisen langs landbrækket og kiggede op ad fjeldskråningerne for at få øje på ryper. De små hvide hønsefugle gik som regel på flade, solbeskinnede skråninger og skrabede i sneen efter bær og pileskud. Fik jeg øje på enkelte ryper, parkerede jeg hunde og slæde og gik i land. Almindeligvis var der flere ryper end jeg havde fået øje på.