Uddrag af: ”Knud Rasmussen – MINDEUDGAVE”, udgivet af Peter Freuchen, Therkel Mathiassen & Kaj Birket-Smith, Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag 1934.

Gennem sælens åndehul kunne han se, hvad der for andre var skjult, han så: ”I gamle dage var alle fugle hvide, og så skulle Ravnen og Islommen tegne mønstre på hinandens fjer. Ravnen begyndte at smykke Islommen, men da den var færdig, var Islommen så misfornøjet med sit mønster, at den samlede alt sit spyt i munden og sendte det hen over Ravnen, så den blev helt sort. Siden den tid har alle Ravne været sorte. Men Ravnen blev så rasende, at den overfaldt Islommen og forslog dens hofter, så den ikke kunne gå. Det er derfor, Lommen halter, når den kommer op på land”.

Fortalt af Kivkarjuk.