Forkortet uddrag: Jørgen Meldgaard ”Aron” nationalmuseet 1982.

Fangeren på Aluk får en søn, der vokser op og får lyst til rejser på eventyr – som andre mænd. Et forår overtales han af sønnen til at drage nordover. Men ved midsommer, da sønnen stadig vil videre, kan han ikke mere bære sin hjemlængsel, faderen talte kun om, hvor smukt der var ved Aluk, når den store sol steg op af det vældige hav, ligesom dansede i de dybe dønninger. Hvor nødigt han end ville, var sønnen tvunget til at vende om for sin faders skyld.

Næste morgen efter hjemkomsten hørte han den gamle pusle udenfor teltet. Han smånynnede og drog lange, befriende glædessuk. Men brat forstummede lyden, og alt blev stille. Gensynsglæden havde været for meget for ham. Hans hjerte var bristet.

Se også: V/ Ove Bak ”Troldbjørnen”. Forlaget Hernov 1979.