Hasse Juul har et livsværk bag sig bestående af maleri, grafik, tegning, akvarel og keramiske billeder. Han har den moderne kunstners bevidsthed om maleriets abstrakte dimension, og hvad enten han beskæftiger sig med landskaber, portrætter eller opstillinger, stræber han efter at omdanne sit motiv til en harmoni af enkle, klart afgrænsede former.